VRESEN
ligger i Store Bælt syd for broen. Afstanden fra Nyborg og
fra
Lohals på Langeland er omtrent den samme, nemlig ca. 6,5 mil.
Fra
Lundeborg en smule kortere. Der er gode
ankerpladser på vest-
siden, altså mellem Vresen og Fyn. På
østsiden er
der næsten altid dønninger fra Store
Bælt. |
 |
 |
VRESEN FORSVINDER lidt efter lidt. I dag er
øen kun en lav sandrevle ca 1 km lang og kun 2-3 m over
havets overflade. Vresen har
tidligere været bevokset med egekrat. Denne del af
øen er nu eroderet bort. Vegetationen på
øen består især af marehalm og
græs. |
| VRESEN er del
af et lavvandet havområde i Storebælt og mellem Fyn
og Langeland, der er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.
Muslingebankerne omkring Vresen er et meget vigtige for edderfuglen.
Sandrevlerne er betydningsfulde som rasteplads for
grågås og skarv samt som fældningsplads
for toppet skallesluger. |
 |
 |
EN VANDRETUR
øen rundt er et tæt møde med
fuglelivet. Af ynglefugle er edderfugl og sølvmåge
de mest almindelige. Antallet varierer, men de fleste år
ruger flere hundrede par af begge arter på øen.
Her yngler også sildemåge, strandskade,
gråand, knopsvane og grågås.
|
| VRESEN NYDER
NATURBESKYTTELSE.
Skilte forkynder, at der er adgang forbudt i perioden 1. oktober til 30.
juni. Det gælder både øen og
havområdet i en
afstand af 300 meter fra kysten. |
 |
 |
EN ØDE
Ø - men
én må jo have taget billedet af
skipper Ann
og
hendes forgast.
Vi mødte en sejlerpige fra Korsør, som hjalp med
et knips
og som i øvrigt så på sten. Hendes
intersesse var
geologi.
Eftersom Vresen er en del af en
morænebue skabt af Storebælt-gletcheren i istiden
er der mulighed for spændende fund, fortalte hun. |
