Preben Heide, journalist og forfatter Ankerplads ved Langeland nord for Rudkøbing Andante for anker ved Hjelm
Tursejlads, ankerpladser, hyggelige havne, vore elskede sejlbåde og drømmene om næste sæson
LIMFJORDEN hilser os velkommen med et imponerende opbud af fyrtårne, sideafmærkninger, ledefyr og "soldater" som disse to. De er placeret lige før indsejlingen fra den gravede rende, og hver eneste én forekommer nyttig i betragtning af vanddybden. Renden er uddybet til 10 m, og på begge sider er der så lave sandbanker, at man til tider ser dristige lystfiskere i waders helt tæt på. Soldaterne ved indsejlingen til Limfjorden
Morgenstemning i Vejdyb EN DEJLIG ANKERPLADS er at finde lige efter indsejlingen til fjorden. Man sejler mod vest indtil midtfarvandsafmærkningen ude for Egense Havn, derfra ret mod syd ned i Vejdybet. Strømmen har gravet en rende, der gør det muligt at komme i læ bag Korsholm. Sejlunionen har udlagt nogle bøjer, hvor man ligger trygt og godt. Der er ingen sø af betydning, men i østenvind pifter det temmelig meget. De lokale fiskere tøffer forbi og levere deres tilskud til idyllen.
LANGERAK er navnet på den smalle del af fjorden mellem Hals/Egense og Ålborg. Et modvindsfarvand, hvor normalen er, at vi sejler med slæk på skøderne og medvind den ene vej og for storsejl og maskine den anden vej. Vort råd er, at man bider tænderne sammen og nyder turen trods vejret og fravær af naturskønhed. Forude venter et af de mest spændende sejlerfarvande, hvor der er mange ankerpladser, gode, billige havne og folk der endnu ikke har udskiftet naturlig hjælpsomhed med pengefikseret service. Skipper Ann Nissen ved pinden
Nordkraft ved Ålborg VINDKRAFT blandet med kulfyring sikrer forsyningen af energi til de nordjyders land. Som sejlere tyr vi også til fossile brændstoffer nu og da, f.eks. i diset vindstille mod Nordkraft. Distance fra Hals til Ålborg: 16 sømil.
HAVNEN PÅ LIVØ er første stop på denne virtuelle rejse i Limfjorden. ANDANTE lå for svaj ud for den lille havn ved en af de to DS-bøjer, der ligger på østsiden af øen. Vi roede i land i vores gummibåd.  Forsyningsskibet i baggrunden har fast plads, færgen fra Rønbjerg i Salling kommer og går med skarer af glade skolebørn, der skal på lejrskole. Det er en bilfri ø med gode vandrestier. Havnen er ikke stor, men velbeskyttet. I SØ vinde kan der dog blive uroligt. Havnen på Livø
Aggersundbroen SYV BROER OG NI FÆRGER sikrer trafikken over Limfjorden. Her er ANDANTE på vej mod Aggersundbroen i nærheden af Løgstør.
FURSUND skiller Fur fra Salling. Mellem Fur by, hvis navn er Stenøre, og Harbo Odde vest for byen, ligger Pulse Vig. Det er dejligt beskyttet farvand, hvor man ofte ser disse to træskibe. Den lille er en Folkebåd, den store en 36 fods jagt, bygget af skibsbygger Niels Harborg, der også er ejer af det lille bådeværft, som ses bagved. Ankerliggere i Pulse Vig i Fursund
Ankerbøje ved Fur Bryghus ØL ER SUNDT FOR SJÆLEN, synger ShuBiDua så sandt. Derfor dukker der flere og flere lokale bryghuse op. Et af de bedre ligger på Fur. Brygmesteren har for-
stået, at "sejlsport er en dejlig drik" og har derfor sikret de sejlende gæster let adgang til en styrkende og svalende tår. Han har udlagt to orange fortøjnings-
bøjer i nærheden af Knudshoved på øens vestligste del.
De er mærket FUR PARKERING. Her ligger man gratis. Vi roede i land og gik på værtshus. Men det er ingen betingelse for at bruge bøjerne.
SARGASSOTANG er en uvelkommen gæst i både Limfjorden og de indre danske farvande. Man gætter på at den seje, filtrede tang er kommet hertil med ballastvand i et fragtskib. Tangen trives fint på havbunden og er på visse lokaliteter ved at udkonkurrere ålegræs og blæretang. Den løsner sig i store klatter, som med forkærlighed sætter sig fast i skruetøjet på mindre både, der sejler tæt på kysten. Kilde til disse oplysninger er skipper Niels Harborg på LAPPEDYKKEREN af Fur.
  Sargassotang